| Hvordan undgås spild af arbejdstid på Internet? |
|
Hvidovre-sagen: Ekstrabladet (både avis-udgaven og på nettet) og Computerworld.dk skriver 1. & 2. December 2011 om Web-surfing (ikke-arbejdsrelateret) som er ud over der sædvanlige, i hvert i forhold til, hvad de fleste mennesker betragter som "i rimeligt omfang".
Som skatteborger eller som ledelse er det ofte et chok at opdage hvordan det virkelig forholder sig - helt forståeligt, at Ekstrabladet har fået en fest ud af denne sag - og det nok også første gang at denne type IT-sikkerhedsmæssige forhold kommer på forsiden af EB, på mange måder et "first"; stort til lykke med det, Ekstrabladet! For naturligvis er en vis "ekstra surfing" i orden, men det må også være op til organisationernes ledelse, at give anvisninger på, hvad man betragter som rimeligt. Men her er det en klar forudsætning, at der er synkronisering mellem hvad ledelsen TROR er tilfældet, og så til hvad medarbejderne faktisk bruger arbejdstid på. I modsat fald er der virkelig problemer - og det kan man måle, f.eks. ved anvendelse af DNS sikring. Ved at undlade blokeringer i første omgang, kan man tage en konkret vurdering af, i hvor høj grad der surfes løs på ikke-arbejdsrelaterede sider - derefter kan man beslutte, om: 1. Der skal meldes ud til medarbejderne om reglerne, 2. Ajourføring af Informationssikkerhedspolitikken, hvis den trænger til en opjustering, 3. At der nu indsættes filtreringer, som svarer til de ønskede relger. I Hvidovre-sagen er der nok grund til en nærmere snak om regler, rimelighed og evt. en vis kontrol. Højst sandsynligt også en fornyet Awareness-kampagne fulgt op af de nævnte filtreringer.
Her er mulighed for at lægge rimelige begrænsninger, som ledelsen og medarbejderne er enige om, og som derved hjælper medarbejderne til at overholde reglerne. Og der må ikke være mulighed for at omgå disse filtreringer, det er vigtigt; derfor skal man naturligvis også have konsensus om de indstillinger, som vælges. Ellers kan det give bagslag; dårlig stemning, tidsspildet vil finde andre veje, etc. Kontakt os, og lad os tage et uforpligtende møde om mulighederne for at sikre et godt grundlag for at undgå organisationens tab af produktiv arbejdstid. Det faktisk også til fordel for medarbejderne - og det vil vi gerne uddybe ved et møde.
|


